Den nye og moderne bydel, Nordhavn, vil gennem de næste år gennemgå en rivende forvandling fra en gammel frihavn til en bæredygtig bydel. Allerede nu står en del af bydelen klar heriblandt de store cement siloer, der er omdannet til kontorer af NCC fra 2012 og 2014. Projektet er tegnet af DesignGroup Architects
Ejendommen kaldet Portland Towers indeholder i alt 13.000 kvadratmeter kontorer, og 500 til 2.200 kvadratmeter er endnu ledige og står klar til indflytning. Portland Towers er miljøcertificeret efter Breeam systemet med karakteren Very Good.
Kontorerne er dog ikke for virksomheder med højdeskræk, da ejendomme med sine 59 meter udgør det højeste byggeri i Nordhavnen. Det er derimod for virksomheder, der ønsker en unik beliggenhed samt en 360 graders udsigt fra deres kontor over København og Øresund.
Ejendommen er indrettet med flere fælles faciliteter, som husets lejere deler. Det omfatter blandt andet panoramakantine, mødecenter, auditorium samt udendørs tagterrasse. Derudover fælles receptions- og loungeområde i stueetagen.