50 procent vælger alternativ løsning i kontorhotellet

50 procent vælger alternativ løsning i kontorhotellet

28
dec
2015
Anne-Kathrine Utzon
Halvdelen af alle lejere vælger en alternativ løsning i kontorhotellet, viser ny rapport fra Lokalebasen.dk’s internationale afdeling, MatchOffice, der formidler kontorhoteller i mere end 120 lande. Et signal om en ny måde at arbejde på.
28
dec
2015
Anne-Kathrine Utzon

 

Byline

 

 

 

 

Undersøgelsen bygger på aktuel respons fra 1.135 lejere i 17 lande og viser, at halvdelen af lejere foretrækker alternative kontorløsninger i kontorhoteller fremfor et traditionelt lukket kontor. 

I alt havde 14,3 procent underskrevet kontrakt på et virtuelt kontor, 12 procent på et dagskontor, 10,6 procent på et åbent kontor, 6,3 procent på et mødelokale, 5,8 procent en femte løsning, mens de resterede 50,8 procent lejede et traditionelt kontor. 

Hauke

En tilsvarende undersøgelse fra 2013 viste, at 33 procent dengang valgte en alternativ løsning - en stigning på hele 17 procent på blot to år.

“Helt overordnet har kontorbranchen været igennem en gennemgribende udvikling i det seneste årti. For 10 år siden vil jeg formode, at op imod 80 procent prioriterede et traditionelt lukket kontor,” siger  COO hos MatchOffice Hauke Haas, der har 20 års erfaring i kontorhotel-branchen. 

“Branchen har accelereret de seneste to år, og vi oplever, at kontorhotellet bliver brugt til meget mere end blot et kontor. Vi kan også se, at nye typer kontorhoteller har vundet frem - eksempelvis NOHO i Kødbyen og Tribes i Holland, der begge sælger oplevelser.”

 

Virksomheder arbejder på ny måde

At flere virksomheder vælger alternative løsninger, når de lejer sig ind i et kontorhotel, vidner om en ny måde at arbejde på, mener Hauke Haas. 

Regus

”Jeg oplever, at virksomheder arbejder mere mobilt i dag og ikke nødvendigvis har brug for et fast kontor. Det kan ligeledes være, at en virksomhed har medarbejdere bosat langt væk fra deres hovedkontor og ikke nødvendigvis behøver at være fysisk til stede på kontoret.

For at spare tid og ydermere ressourcer, kan de således leje sig ind i et kontorhotel for en dag, for en længere periode eller blot booke et mødelokale for en time,” tilføjer Hauke Haas.

En tendens, som Peter Møller, Country Manager hos verdensstørste kontorhotelkæde Regus, også iagttager. 

“Vi oplever en øget efterspørgsel på alternative kontor-services hos både mindre og større virksomheder, hvilket vi har tilpasset vores forretning efter.

Efterspøgslen skyldes, at virksomheder er blevet mere mobile og i dag ønsker langt større fleksibilitet i deres lejemål. ‘A la carte’ løsninger i kontorhotellet giver dem mulighed for at arbejde mobilt og gør det ligeledes lettere at arbejde med kunder uden for Danmarks grænser,” siger Peter Møller. ●  

 

Læs hele rapporten her: MatchOffice Client Survey 2015


survey

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo