Tilbage på kontoret - men ganske uden gnist, gejst og engagement

Tilbage på kontoret - men ganske uden gnist, gejst og engagement

24
mar
2025
Steen Uno
Knap har corona-tidens ´quiet quitting´ buzzword fortonet sig, før din kontorarbejdsplads trues af et nyt krisefænomen, ´The Great Detachment´ - en snigende modløshed og resignation især blandt husets yngre medarbejdere.
24
mar
2025
Steen Uno

  

       


                         

   

  

                                                                                             NYHED! Lyt til artiklen som podcast (engelsk)


Knap har pandemien og dens forskellige eftervirkninger fortonet sig fra din arbejdsplads, før en ny produktivitets-krise banker på døren, hvor ansattes interesse for deres job svinder.

The “Great Detachment”, den store resignation, er et voksende fænomen, hvor især yngre ansatte er begyndt at løsrive sig mentalt og følelsesmæssigt fra deres job drevet af udbrændthed, manglende karrierevækst og meningsfuldt arbejde.

I en række forskellige undersøgelser erklærer betydelige procentdele af interviewede medarbejdere sig fremmedgjorte, modløse og uengagerede i deres job og på deres arbejdsplads.

Den manglende gnist og gejst får dem i stort tal til at tjekke mentalt ud, resignere fra deres job i stilhed og håndtere deres arbejdsopgaver på absolut minimum, alt imens de forgæves søger efter nyt job.


Modløse og udbrændte

Det var i første række det amerikanske analyseinstitut Gallup, som i en undersøgelse før jul opfangede de nye trætheds- signaler blandt virksomheders medarbejdere og døbte fænomenet ´The Great Detachment´.

Over de sidste fem år er virksomheder verden over blevet konfronteret med store udfordringer: Global pandemi, politisk omvæltning, økonomisk ustabilitet. Adskillige af dem har måttet omstrukturere, nedskære budgetter og fyre personale.


 



The “Great Detachment” er et voksende fænomen, hvor især yngre medarbejdere
begynder at løsrive sig mentalt og følelsesmæssigt fra deres arbejde som følge af 
udbrændthed, manglende karrierevækst og meningsfuldt job.             Fotos: iStock

 


"I dag melder syv ud af 10 ansatte (73%), at deres virksomhed over det seneste år har oplevet forstyrrende forandring. Jo flere disruptions de har været vidne til, des større er sandsynligheden for, at de i dag føler sig modløse og udbrændte.

De hybride arbejdsformer med skiftende arbejdssteder har desuden fået ansatte til at arbejde med varierende tidsplaner og har udfordret kommunikation og koordinering. Den fysiske distancering har også skabt følelsesmæssige distancer," kommenterer Gallup.


Resignation

De mange uvelkomne forandringer har fået mange ansatte til at holde stramt fast i deres job af frygt og tryghed, fordi nye job ikke hænger på træerne. For at gøre ondt værre afblæser arbejdsgivere nu ellers aftalte flexwork-ordninger.

Nu har frustrerede medarbejdere i meget stort tal fået nok. De slår modløse og resignerende op i banen og begynder at sætte dybe spørgsmålstegn ved deres arbejdsliv, karriere og fremtid.


 



Over de sidste fem år er de blevet ramt af global pandemi, politisk omvæltning samt
økonomisk ustabilitet. Virksomheder har måttet omstrukturere, afskedige personale
og skære i budgetterne. Nu har mange ansatte fået nok og slår op i banen.

 


Ifølge en nylig survey fra CV-portalen MyPerfectResume gennemført blandt 1.150 amerikanske medarbejdere føler et svimlende antal på hele 79% af de responderende ansatte sig netop nu modløse og uengagerede på jobbet.

For ringe aflønning er en af hovedårsagerne til denne resignation og mangel på motivation. 33% af de adspurgte siger, at lav løn er en primær kilde til deres apati, efterfulgt af uoverensstemmelser i værdier (23%) samt uklare forventninger til fremtiden (14%).


Bedre kommunikation

Eksperter, der researcher det ny Great Detachment-fænomen, siger, at en af ​​de vigtigste måder til at få ansatte til at føle sig bedre tilpas og tilfredse på er at kommunikere klare forventninger og italesætte dem regelmæssigt.

Virksomheder og organisationer bør blive bedre til at associere den enkelte ansattes jobfunktioner til arbejdspladsens overordnede mål og mission."


 



Ifølge Gallups undersøgelse ved under halvdelen (45%) af medarbejdere, hvad der
konkret forventes af dem på deres arbejde. Blot 30% føler, at deres virksomhed får
dem til at føle sig vigtig i deres jobfunktion.

 


"Ledere bør afklare og forme virksomhedens værdier og forklare deres ansatte, hvordan de hver især bidrager til noget større, og på den måde gøre dem stolte af deres arbejde og motivere dem til succes."

Ifølge Gallups undersøgelse ved under halvdelen (45%) af de responderende medarbejdere, hvad der konkret forventes af dem på deres arbejde. Blot 30% føler, at deres virksomhed får dem til at føle sig vigtig i deres jobfunktion.  ●

 

Læs mere her:
Gallup.com: The Great Detachment - why employees feel stuck
Cnbc.com: Workers don’t understand the purpose of their jobs or companies
Fortune.com: ‘The Great Detachment’ has 79% of employees disengaged at work
Thedailyupside.com: ‘The Great Detachment’ is the defining workplace trend of 2025

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo