![]() |
Search Engine Optimization er et af tidens mest anvendte marketing- og salgsredskaber, der handler om at skabe godt og relevant indhold på virksomhedens hjemmeside.
Ved at SEO-optimere jeres side bliver firmaet i stand til at rangere højere på Google samt andre søgemaskiner, og det vil gøre firmaet synligere over for potentielle kunder.
Det handler i korthed om at skabe en relation til dem, som efterspørger jeres produkt på internettet, men som ikke kender jer, ligesom det samtidig handler om at fastholde dem, der allerede kender jeres virksomhed og produkter.
Undersøgelser fra Google viser således, at de tre virksomheder, som rangerer højest ved Google-søgning, i gennemsnit opnår 55 procent af alle klik, når folk søger efter en vare.
Det kan derfor have meget stor betydning for, hvor mange varer dit firma får solgt online, og hvor stor kendskabsgraden er til jeres brand.
Lokalebasen har arbejdet målrettet med SEO i mange år, og NINEtoFIVE tilbyder her en række gode råd til, hvordan din virksomhed kommer godt i gang med effektive tekster.
I skal være relevante
SEO dækker over en vifte af forskellige aktiviteter, herunder søgeord, links, indhold med mere. God SEO tager tid og er noget, der skal opbygges over tid for at opnå den gode placering på Google.
Når I går i gang med SEO, er det vigtigt at indholdet på jeres hjemmeside er relevant og giver mening. Google og andre søgemaskiner ser nemlig på indholdet som en afgørende faktor for, hvor højt man kan komme til at rangere.
Når I skal i gang med selve indholdet , er det vigtigt, at I først finder frem til, hvilke søgeord I skal ranke højt på - altså de ord, som jeres kunder og potentielle kunder typisk bruger til at søge på jeres varer. I skal derfor sætte jer ind i jeres målgruppes sted. Hvad kalder de det, som I tilbyder?
Vælger I et ord, der bliver søgt rigtig meget på, bør I være opmærksom på, at konkurrencen er hård.
Vi anbefaler, at I prioriterer jeres søgeord for hver tekst:
• 1. prioritet, der gerne skal fremgå i overskrift og gerne flest gange i selve teksten.
• 2. prioritet, der helst skal fremgå i underoverskriften og næstflest gange i selve teksten.
• 3. prioritet, der gerne skal fremgå i teksten flere gange.
Sider til at finde søgeord
Her kan I finde og tjekke de søgeord, som I finder relevante for netop jeres virksomhed:
Tjekliste til SEO-optimeret tekst
Når I har fundet jeres søgeord, skal I tænke i, hvilket indhold jeres brugere vil finde brugbar og interessant. Indholdet skal altså skabe værdi, og det skal være unikt. Når I skal skrive selve teksterne, anbefaler vi at følge denne tjekliste: