Se video: Nu falder tomgangen på kontormarkedet

Se video: Nu falder tomgangen på kontormarkedet

21
jul
2015
Anne-Kathrine Utzon
To af ejendomsbranchens store medspillere på det danske udlejningsmarked for kontor-lokaler, Sadolin & Albæk og Colliers International, tolker øjeblikkets spæde tomgangsfald som optimistiske postkrise-tegn på den aktuelle markedsudvikling.
21
jul
2015
Anne-Kathrine Utzon


    

 

 

 

"Stadig færre kontorkvadratmeter står ledige i sådan grad, at der nu er absolut belæg for at
konstatere, at tomgangen, der på landsplan ligger på ca. ni procent netop nu, er faldende."

Sådan siger erhvervsmægler hos Colliers International, Casper Torkdahl-Jacobsen, der ser
en generel positiv tendens for kontormarkedet.

Årsagen til den faldende tomgangsprocent skyldes flere faktorer: Dels ombygges en række
kontorejendomme til boliger, dels har markedet været afskåret fra at bygge spekulativt gen-
nem de  seneste kriseår - og først som sidst er Danmarks arbejdsmarked igen i fremdrift.

”Generelt ser vi tendens til, at større virksomheder flytter uden for de store byer, hvor der er
 bedre transport- og parkeringsmuligheder, og hvor lejen er lavere," siger Casper Torkdahl-
Jacobsen.

Når spørgsmålet rettes mod udviklingen på markedet for mindre kontorlejemål, lyder hans klare svar, at der altid er stor efterspørgsel på mindre lejemål.


Øget konkurrence i København

Adm. direktør Peter Back hos ejendomsmæglervirksomheden Sadolin og Albæk, er specialiseret i kontor- og butiksudlejning i Storkøbenhavn, deler sin konkurrents betragtninger. 

"Vi oplever netop nu et marked, som præges af en øget efterspørgsel, et øget antal fremvisninger, et øget antal udlejninger og derigennem også en øget konkurrence om de allerbedste lejemål.

Det er vigtigt, at man som kontorsøgende lejer har gjort sine behov op, følger godt med i markedet og derved er klar til at slå til, når det rigtige lejemål byder sig."

Peter Back betoner, at den stærkest stigende efterspørgsel på både store og små kontorlejemål lige nu og her pågår i Storkøbenhavn. 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo