Steps Mania - motions-app´en til kontorfolket

Steps Mania - motions-app´en til kontorfolket

12
maj
2015
Steen Uno
Eksperter anbefaler, at vi bevæger os min. 10.000 skridt om dagen. Her er app´en til dig, der godt ved, at du bevæger dig alt-alt for lidt i løbet af din kontordag - også efter fyraften ...
12
maj
2015
Steen Uno



Steps Mania tilbyder at være din nidkære skridttæller på mobilen og tælle hvert eneste skridt,
du går eller løber i løbet af dagen.

App´en holder styr på, hvor meget og hvor lidt du bevæger dig i løbet af dagen, med hvilken
hastighed, din samlede distance, og hvor mange kalorier du har brændt af.

Desuden tilskynder den både sjove og nyttige app dig til at lave en række forskellige aktiviteter
og dele dem med dine Facebook-venner.

Men først som sidst kan den sociale skridttæller motivere dig til at konkurrere mod dig selv - til
at tage trappen i stedet for elevatoren, nappe en ekstra spadseretur i frokostpausen osv..


Challenges

Steps Mania giver dig adskillige sjove udfordinger - som f. eks. at gå 1.500 skridt i din frokostpause mellem kl. 11 og 13 på en hverdag, at foretage en månevandring på mindst 100 skridt ved midnatstid eller få en morgenfrisk start på dagen ved at gå min. 2.000 skridt mellem kl. 5 og 7 om morgenen.

Belønninger uddeles - når du har opfyldt dine challenges - i form af farverige "trofæer", som
du kan bryste dig af rundt i dine sociale netværk.

     Som når du eksempelvis har fulgt "Lægens anbefaling" og har tilbagelagt min. 10.000 skridt
     i løbet af en dag eller måske har gået eller løbet samlet 42 km fra mandag til søndag inden
     for samme "Marathon-uge".

     "Kontormusen" modtager du, hvis du har gået 1.500 skridt i din frokostpause, men du risikerer
     omvendt at blive stemplet som "Sofakartoffel", hvis du bevæger dig mindre end 1.000 skridt
     på en hel dag ...

Steps Mania giver dig samtidig mulighed for at udfordre dine venner, så I kan dyste og konkurrere om at vinde flest trofæer i løbet af en dag eller uge - samt flashe dem behørigt på de sociale medier. ●

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo