NYHED! Lyt til artiklen som podcast (engelsk)
Trænger du til et ferieafbræk, men har for mange arbejdsopgaver på skrivebordet til at rejse bort? Så kan en workation være sagen: En arbejdsferie på en lækker, afslappende, inspirerende destination.
TripOffice promptede sin AI-model til at finde fotos af remote work-egnede lokaliteter med skriveborde, ergonomiske stole, pc-skærme og arbejdsstationer.
Resultatet: Et nyt nyttigt interaktivt kort, der viser vej til 50.000 hoteller og ferielejligheder, hvor du kan hvile ud, booste ny energi, arbejde og slappe på én og samme tid.
Zoom blot ind på det område, du har i tankerne, og se de tilgængelige muligheder. TripOffice.com viser ferieboligens arbejdsareal og formidler rammen for din forestående workation, hvis den opfylder dine krav.
Bedre balance
"Workations rummer adskillige fordele. Mange af dem relaterer til den ansattes velvære og balance mellem arbejde og privatliv. Nye miljøer og omgivelser kan som oftest forbedre og øge mental velvære.
Siden pandemien, hvor ansatte skulle arbejde hjemmefra, er der rapporteret mindre udbrændthed. På en workation kan medarbejdere tage sig tid til at besøge lokale seværdigheder eller gå en tur langs stranden," forklarer HR-eksperter.
![]() ![]() Workations rummer adskillige fordele. Mange af dem relaterer til de enkelte ansattes velvære og balance mellem arbejde og privatliv. Nye miljøer og omgivelser kan ofte forbedre og øge mental velvære. Fotos: StockCake |
"Afslappede medarbejdere performer og producerer bedre kvalitativt og har også langt lettere ved at føle motivation samt loyalitet over for deres arbejdsgiver.
På en workation fornemmer den rejsende medarbejder færre distraktioner og forpligtelser, men større frirum og lyst til kreativitet. Det giver mentalt overskud til at fokusere på de aktuelle opgaver og med færre afbrydelser."
Worldwide
TripOffice.com viser vej til egnede workation-lokationer og faciliteter over hele verden - flest i USA med næsten 31.000 overnatnings-destinationer, 10.000 i Asien, 8.000 i Europa, 1.500 i Sydamerika og 1.100 i Australien.
Portalen kan herunder præsentere en række eksotiske workation-rejsemål i eksempelvis Caribien, Thailand, Filippinerne, på Mallorca samt rundt på de græske øer.
![]() ![]() TripOffice.com kan bl.a. præsentere en række eksotiske workation-rejsemål - rundt i Caribien, Thailand, Filippinerne, det græske øhav, på Mallorca m.v. |
Under, men i særdelshed i kølvandet på pandemien har workation-trenden nået nye højder. Flere lande, destinationer og populære rejsemål verden over søger i dag ligefrem aktivt at tiltrække de digitale nomader.
Bl.a. Estland, Barbados og Portugal indført digitale nomadevisa, der sikrer juridisk status og arbejdstilladelser til længere varende ophold, der spænder fra seks måneder og helt op til to år. ●
Læs mere her:
Dailymail.co.uk: Fascinating interactive map reveals 50,000 digital-nomad-friendly hotels
Swaphouse.io/blog: Workation benefits - unlocking productivity and adventure
Clickup.com/blog: How to plan the perfect workation
Tripoffice.com: 50.000+ hotels with workspaces