NYHED! Lyt til artiklen som podcast (engelsk)
Ifølge sin ny årlige trend-rapport ´Framtidens arbetsliv´ fra Nordens største ejendomsselskab Castellum er største minus ved det moderne kontor, at medarbejdere kun med stort besvær er i stand til at fokusere på deres arbejdsopgaver.
Således rapporterer næsten en tredjedel af undersøgelses 4.030 interviewede kontoransatte, at det kan være rimelig svært at arbejde uforstyrret i deres daglige kontoromgivelser.
Castellums 2025-rapport viser endvidere, at også de nodiske kontorfolks hjemmearbejde fortsætter med at falde, og flertallet erklærer sig endda lydhøre over for obligatorisk mødepligt på kontoret.
Flere og flere virksomheder prioriterer aktivitetsbaserede kontorløsninger uden faste skrivebordspladser. Arbejdsgivere, der tilbyder muligheder for at dyrke motion og fitness på kontoret, har også de mest tilfredse medarbejdere.
Helst i enrum
"Det er rigtig interessant at se, at størstedelen af kontormedarbejdere i de nordiske lande ville foretrække deres helt eget eller eventuelt delte kontorrum, hvis de skulle vælge. De, der arbejder i deres eget lokale, er både mere tilfredse og bruger mere tid på kontoret.
Vi kan også konstatere, at mange har svært ved at koncentrere sig i åbne rum eller aktivitetsbaserede kontorer. At kunne arbejde uden forstyrrelser på kontoret er en hygiejnefaktor.
Generelt skal vi blive bedre til at forstå og imødekomme medarbejdernes individuelle behov," tilføjer Heléne Lidström, arbejdspladsstrateg hos Castellum.
![]() ![]() Castellums 2025-rapport understreger, at mange har svært ved at koncentrere sig i åbne rum eller aktivitets-baserede kontorer. At kunne arbejde uden forstyrrelser på sit kontor er en vigtig hygiejnefaktor. Fotos: StockCake |
I dag arbejder størstedelen af kontorfolk i åbne miljøer og kontorlandskaber. Heraf har en tredjedel sit eget skrivebord, mens omkring en femtedel arbejder i et aktivitetsbaseret kontor med fleksible pladser.
Castellums ny undersøgelse viser, at de, der råder over separate arbejdsrum er generelt mere tilfredse med og bruger mere tid på deres kontor sammenlignet med dem, der sidder i open-plan miljøer eller i aktivitets-baserede kontorrum.
Mere tid på kontoret
Efter fem år med hybrid- og hjemmearbejde erkender ni ud af 10 kontorfolk på nordiske arbejdspladser nu, at den tætte tilknytning til kontoret er ganske essentiel for firmakulturen og virksomhedens sammenhængskraft.
De fysiske kontorrammer er vigtigst for trivslen blandt yngre kontormedarbejdere i aldersgruppen 25-34 år. Her mener 86%, at kontoret har positiv betydning for deres mentale velvære. 82% finder, at det også styrker deres fysiske sundhed.
![]() ![]() At arbejde i virksomhedens fysiske kontorrum er vigtigst for trivslen blandt de yngre kontoransatte i aldersgruppen 25-34 år - her skønner 86%, at kontoret har en positiv indvirkning på deres mentale velvære. |
Ifølge den ny trendrapport synes kontoransatte indstillede på at bruge mere tid på kontoret fremover. I gennemsnit ønsker kontorfolk i Norden netop nu at arbejde 2,83 dage om ugen på kontoret, sammenlignet med 2,75 dage sidste år og 2,63 dage i 2023.
Svenske kontorfolk tillbringer flest dage på kontoret - gennemsnitlig 3,45 dage om ugen - mens danskere arbejder 3,38 dage og finner 3,13 dage.
Beliggenhed
Mulighederne for at kunne arbejde hjemmefra lejlighedsvis eller på udvalgte tidspunkter værdsættes dog fortsat bredt blandt kontorets medarbejdere.
Hele 44% angiver, at muligheden for hybridarbejde er en afgørende faktor ved valg af arbejdsgiver. 39% mener, at det til dels er en faktor, hvilket er stort set samme antal som sidste år. Blot 14% tilkendegiver, at muligheden for hybridarbejde ikke er særlig vigtig for dem.
![]() ![]() Mulighederne for at kunne arbejde hjemmefra enten lejlighedsvis eller på udvalgte tidspunkter værdsættes fortsat meget bredt blandt kontorets medarbejdere. |
I takt med at flere kontorfolk nu igen tilbringer flere timer om ugen i deres arbejdsgiverens fysiske kontormiljø, bliver virksomhedens adresse også vigtigere. For dem, der søger nyt job, er kontorets beliggenhed en afgørende faktor.
På spørgsmålet om, hvad der bidrager til en god beliggenhed, er tilgængelighed via offentlig transport i top for knap halvdelen af kontoransatte. Herefter følger faktorer som tilgængelighed i bil, på cykel og til fods.
Castellums trend-rapport 2025 bygger på positiv respons fra 2.013 interviewede svenske kontorfolk, 1.011 finske samt 1.006 danske. ●
Læs mere her:
Castellum.se: Framtidens arbetsliv 2025
Lokalguiden.se: Majoriteten vill ha eget rum på kontoret
Cnbc.com: The return-to-office push is stronger than ever
Forbes.com: How should leaders handle the return to office without losing talent