Den generative kunstige intelligens (gen AI) har indtaget den globale ejendomsbranche med sjælden rettidig omhu - på et uhyre gunstigt tidspunkt, hvor branchen oversvømmes af markedsdata fra alle verdenshjørner.
Over 70% af ejendomsejere eller investorer, der svarede på Deloittes 2024 Commercial Real Estate Outlook, angiver, at deres organisationer allerede har implementeret eller er i færd med at teste AI-værktøjer.
Nyudviklede og tilpassede AI-værktøjer træder netop nu hinanden over tæerne for at imødekomme ejendomsmarkedets aktører og bistå dem med at bearbejde de daglige, uoverskuelige datastrømme.
Nye skræddersyede AI-tools er i stand til lynhurtigt at indkredse muligheder for investorer, revolutionere bygnings- og indretningsdesign, skabe marketingmaterialer, forbedre kundekontakt og vise potentielle veje til indtægtsmuligheder.
Hurtig viden og indsigt
En survey fra den amerikanske ejendomsservice-gigant JLL Technologies har for nylig fastslået, at generativ AI bliver en af de teknologier, der vil sætte sig de dybeste aftryk på ejendomsmarkedets investorer, udviklere og erhvervskunder.
Overordnet vil Gen AI's potentiale til at håndtere og behandle enorme mængder data og lynhurtig uddrage viden og indsigt gøre erhvervsejendoms-branchen mere effektiv, konkurrencedygtig og lydhør over for nye markedsbehov.
Nyudviklede AI-værktøjer står i kø for at hjælpe ejendomsmarkedets aktører med at bearbejde og forstå de daglige uoverskuelige datastrømme, de bombarderes med. Fotos: iStock |
Chatbots kan eksempelvis optimere kundeengagement ved at bistå med forespørgsler og beslutningstagning, genere individuelle 3D-simuleringer af erhvervslokaler og visualisere udvalgte møbler og designs.
Generativ AI kan producere content, tekst og billeder, og udvikle detaljerede arkitektoniske designs ved at kombinere data fra forskellige kilder og generere kreative udkast til spændende effektive arbejdsrum.
For investorer er gen AI i stand til at forenkle beslutningsprocesser ved at analysere store komplicerede datamængder, identificere muligheder, optimere gennemgang af juridiske dokumenter, præcisere nøgledetaljer, organisere data etc..
Ramt af AI-lynet
"Før den kunstige intelligens kunne jeg stå op kl. 5 om morgenen for at forberede en ny ejendomssag. Jeg skulle bruge tre timer på at gennemarbejde den og formulere den rigtige kreative og unikke beskrivelse.
En dag blev jeg ramt af lynet i form af ChatGPT, der satte mig i stand til at generere samme tekst på bare 10-15 minutter. Siden har jeg suget alt til mig omkring AIs fortsat voksende potentialer og muligheder," siger Justin Greenberg, ejendomsmægler hos The JG Group HomeServices Chicago.
En survey fra den amerikanske ejendomsservice-gigant JLL Technologies fastslår, at generativ AI bliver en af de teknologier, der kommer til at sætte sig de dybeste aftryk på ejendomsinvestorer, udviklere, erhvervskunder m.fl.. |
Greenberg opgraderede til en betalt version af ChatGPT og fokuserede skarpt på chatbottens potentiale til at skabe content og integrere med andre programmer som Captions, der genererer tekst til videoer.
"For nylig har jeg taget endnu et step up til at udvikle min egen AI-klon. Nu kan jeg få ChatGPT til at generere et manus, uploade det til billedtekster, optage videoen, redigere min stemme ind, indsætte mit eget foto samt andre i baggrunden, tilføje billedtekster etc..
Nu er jeg i stand til at producere et flot 45-sekunders videoklip i løbet af tre minutter uden at få sved på panden," tilføjer Justin Greenberg.
Populære AI-tools
Lige fra marketing - tekster, visualiseringer, 3D-præsentationer etc. - og projektplanlægning til ejendoms-administration og investeringsstrategier er AI-værktøjer i fuld gang med at revolutionere alle hjørner af den globale ejendomsbranche.
Værktøjerne er i stand til at udføre dataindsamling og analyseopgaver med hidtil uset hastighed og nøjagtighed, hvilket giver branchens aktører kæmpestore konkurrencefordele på markedet.
Fra marketing - tekster, visualiseringer, 3D-præsentationer - og projektplanlægning til ejendoms-administration og investeringsstrategier er de nye AI tools i fuld gang med at revolutionere alle hjørner af den globale ejendomsbranche. |
AI kan således skærpe de daglige beslutningsprocesser, strømline forretningsdriften, højne kundeoplevelse og generere dybere markedsindsigt, hvilket fører til mere effektiv og målrettet ejendomspraksis.
Blandt populære AI-tools kan fremhæves indretnings-generatoren REimagine Home, vurderingsværktøjet Zillow, søge-maskinen Redfin og dataplatformen Reonomy, der genererer markedsdata af høj klasse til branchens aktører. ●
Læs mere her:
Ey.com: How generative AI is transforming what’s possible in commercial real estate
Jpmorgan.com: How property technology is changing commercial real estate
Adventuresincre.com: AI tools for commercial real estate (fall 2024)
Chicagoagentmagazine.com: How AI is revolutionizing real estate