Danske kontorlejemål viser markant stigende kvadratmeterpriser på helt op til 17 procent på de mest attraktive adresser i landets mest eftertragtede områder.
Det viser Lokalebasen.dks ny måling 2022 af gennemsnitspriserne på ledige kontorlokaler, som de er blevet annonceret og udbudt til siden sommer og frem til i dag.
Således er priserne på kontorlejemål på landets dyreste lokationer siden sidste år i gennemsnit steget med 15 procent, mens kontorkvadratmeterne i øvrige danske byer og bykvarterer typsik har haft stigninger på 5-10 procent.
Grundet sine mange nye attraktive kontorbyggerier repræsenterer Nordhavn netop nu Danmarks dyreste kontorlokaler med de højeste lejepriser tæt fulgt af det aktuelle lejeniveau i Hellerup, København V og København K.
Nyttigt overblik
Lokalebasen.dks aktuelle tal og data baserer sig på kvadratmeterpriserne, som de vakante kontorlokaler blev annonceret til på udlejningsportalen i perioden juni-oktober i år. Der er således tale om endnu ikke-realiserede lejepriser.
Oversigten fokuserer på kontorlejemål på min. 50 m² undtaget kontorhoteller og coworking spaces og viser udlejernes annoncerede lejepriser excl. lejemålenes løbende udgifter til drift og forbrug.
Nordhavn repræsenterer netop nu nogle af landets højeste kontorlejepriser grundet den ny bydels mange nye spændende og eftertragtede kontorbyggerier. Fotos: CPH Erhverv |
"Vores ny opgørelse viser markante stigninger i gennemsnitspriserne på kontorlejemål over hele landet - stigninger, der et langt stykke hen ad vejen følger og matcher alle de voksende priser, vi i disse tider ser i detailhandlen samt snart sagt alle andre steder i vores hverdag," siger Jakob Dalhoff, CEO hos Lokalebasen.dk A/S.
"Vores årlige prisoversigt giver et øjebliksbillede og nyttigt overblik over, hvad nye kontorlejere som udgangspunkt bør forvente at skulle betale for deres fremtidige kontorlokaler i et givent område." ●
Oktober 2022 |
Gennemsnitspris |
Prisniveau |
2021 |
2020 |
2019 |
1. Nordhavn ................... |
1.900 kr./m²/år .......... |
1.700-2.100 kr. .......... |
1.625 kr./m²/år .......... |
1.450 kr./m²/år .......... |
1.460 kr./m²/år .......... |
Lokalebasen.dk A/S © november 2022
Læs mere her:
Her ligger Danmarks dyreste kontorer 2021: Post-corona lejepriser for opadgående igen
Kontorer trodser covid-19 og holder prisen: Her er Danmarks dyreste kontorlokaler 2020
Danmarks dyreste kontorer 2019 - de mest attraktive områder og lokaliteter netop nu
Danmarks dyreste kontorer 2018 - de mest attraktive områder og lokaliteter
November 2017: Top 20 - her finder du Danmarks dyreste kontorlokaliteter
November 2016: Tjek lejeprisen på dit næste kontorlejemål