Et trendy containerkontor på havnekajen

Et trendy containerkontor på havnekajen

12
jul
2016
Steen Uno
Innovation, fascination, location - havnekaj og vand ligger straks neden for vinduet, udsigten over Øresund har panoramaformat, og de trendy kontorlokaler er centralt beliggende blot 10 minutter fra City-kernen. (Fotos: Arcgency m.fl.)
12
jul
2016
Steen Uno

 

   



Skramlede, farvefattige containere har i årtier tjent som nødtørftige, men bekvemt transportable kontorer for bygge-og anlægsbranchen med mange flere. 

Foto

Nu har den ellers upåagtede bygningskategori fået en trendy upgrade på en mondæn parcel i den københavnske Nordhavn-metamorfose.

I et hjørne, der har fundet foreløbig nåde for den ny bydels entreprenante gravemaskiner, kraner og øvrige turbulens har et par spektakulære, alternative kontorbygninger set deres snit til at manifestere sig:

To spændende, fashionable kontorhuse - kreeret af 10 henh. 19 stablede, 15 år gamle udtjente skibscontainere ...


Unik beliggenhed

"Ud over de spektakulære kontorlokalers individuelle indretning falder firmaer for den unikke beliggenhed med det specielle lys, der findes i dette hjørne af Nordhavnen," siger Trine G. Kræmmergaard, Thor Stevnss Real Estate, der p.t. har op til 180 m² store - og endnu større - kontorer til leje bag den gamle Unionkul-lossekran på Skudehavnsvej.

"Vi kan nemlig tilbyde interesserede virksomheder alle de eksklusive kontorkvadratmeter på havnekajen, som de har behov for, da vi faktisk er i stand til at opføre endnu flere af disse spændende, kolossalt trendy cointainerhuse." 

Containerkontorerne på havnekajen udsprang i 2014 af et kreativt samarbejde mellem arkitekten Mads Møller, partner i Arcgency, og den københavnske projekt- og ejendomsudvikler Klaus Kastbjerg, der har udviklet en række af havnens gamle industribygninger til Svanemøllehavnens kendte hvide, Utzon-tegnede kontorhuse.

Arkitektfirmaet indrettede selv domicil i det 660 m² store Unionkul Stack I og fik kort tid efter designvirksomheden Seidenfaden som nabo, hvilket skabte basis for lynopførelsen af den omtrent dobbelt så store Stack 2 på 1.000 m².


Anderledes branding

Med fri udsigt til Svanemøllehavnen og Tuborg Havn appellerer det innovative kontormiljø i høj grad til de kreative brancher og til firmaer med øje for at brande sig via denne eksklusive Østerbro-lokation og dens herlighedsværdi.

Foto


"Jeg kan da meget vel se ellers såkaldt ´konservative´ firmaer som for eksempel forsikringsvirksomheder samt andre flytte ind i et containerhus, hvis målet er at brande sig på en ganske anderledes, interessant og synlig måde," siger Trine G. Kræmmergaard.               

Mens Stack I fremstår med et råt og industrielt look både out- og indoor, er der i Stack II kælet mere for en række designmæssige detaljer som en næsten skulpturel jerntrappegang, store panoramavinduer m.v..

De to trendy kontorbygninger i Nordhavn er gennemisolerede, skabt af 90 procent bæredygtige, genanvendelige materialer og lever med sine solceller på taget fuldt op til Bygningsreglement 2020 som uhyre energibesparende - med et energiforbrug på helt ned til blot 25 procent af normalforbruget.

"Denne interessante, dynamiske del af Nordhavn, der har front mod Svanemøllehavnen - Danmarks største lystbådehavn - skal først byudvikles om 10-15 år, men container-konstruktionerne er bygget, så de nemt og hurtigt kan skilles ad igen og opføres på en ny destination," pointerer Trine G. Kræmmergaard.

Containerhusene Stack I og II har adresse blot fem minutter til Svanemøllehavnens kendte Paustian-restaurant samt yderligere par minutters gang til Nordhavns kommende metrostation Orientkaj, som åbnes i 2019. ●

                   

 

              

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                              

   












Se mere her om container-kontorhusene i Nordhavn: 

Magasinet

Magasinetkbh.dk: Containerhuset på havnen
Lokalebasen.dk: Containerhuset Stack II, Skudehavnsvej 1, 2150 Nordhavn
Thor Stevnss Real Estate: Containerhus for first-movers til anderledes kontor

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo