Tal fra Lokalebasen.dk viser, at mens udbudspriserne på lejemål stiger ganske meget i city og på brokvartererne i København, går det den modsatte vej i de bydele, hvor man typisk finder vandudsigterne.
Sådan skriver Berlingske Business Ejendomme i en aktuel artikel baseret på nyeste tal fra Lokalebasen.dk, der hvert efterår oplister de annoncerede gennemsnitlige udbudspriser på aktuelle erhvervslejemål, som ejerne søger lejere til.
Hellerup havde indtil sidste år Danmarks højeste udbudspriser på kontorlejemål, trukket op af Tuborg Havn. Men i år ligger både København K og København V højere.
Det er stadig dyrt at kunne se vandet. Men noget tyder på, at udviklingen over de seneste par år er vendt, og at i hvert fald kontorlejemål med vandudsigt ikke længere sælger sig selv, skriver Berlingske.
"’Nedturen’ for Hellerup skal i anførselstegn, for det er ikke sådan, at virksomhederne er blevet trætte af Tuborg Havn. Men også udlejerne i andre bydele har forstået begrebet herlighedsværdi, og den har andre dimensioner end blot vandudsigt," kommenterer analysechef i Nybolig Erhverv København, Stig Plon Kjeldsen, over for Berlingske.
Læs hele artiklen i Berlingske Business Ejendomme, onsdag 24. oktober 2018:
Er vi trætte af at se vand
Læs også:
Lokalebasen.dk: Danmarks dyreste kontorer 2018 - de mest attraktive områder og lokaliteter