Tilbage i 60´erne blev Titangades Industrihus opført som en af Nørrebros allerførste multibruger-ejendomme indrettet med såvel fabriks- som kontorlokaler.
Den efter tiden topmoderne erhvervsbygning skød op i et af Københavns første større samlede industrikvarterer synlig domineret af den gamle hæderkronede, danske maskinfabrik Titan.
I dag er Haraldsgade-kvarteret på kanten til den pulserende Copenhagen Science City under dynamisk fornyelse, og områdets mange oprindelige erhvervsbygninger er gradvis udfaset.
Nu gør det totalrenoverede Titanhus klar til at byde velkommen indenfor til helt nye rammer, optimalt indeklima og godt værtskab.
Brun til grøn
"I vores mål om at skabe bedre ejendomme har vi arbejdet hårdt på at optimere Titanhus fra ´brun til grøn´. Vi har lykkedes med at bringe ejendommens energimærke fra F til A og dermed gøre ejendommen langt mere bæredygtig.
Vi har prioriteret at føre den slidte ejendom tilbage til sit originale udtryk og bevare den oprindelige arkitektur, selv om nedrivning og nybyg ofte er både billigere og nemmere," siger Ninna Therkelsen, Head of Letting hos Woods Office, som ejer og udlejer kontorhuset og kontorhotellet i Titangade 9-13.
"Woods har lagt virkelig mange kræfter og ressourcer i at opdatere og give Titanhus, alle rum, murværk og facader, et lysere, mere åbent og moderne udtryk ude og inde. For eksempel tilfører de nye vinduer huset 30% mere dagslys.
Vi har nu forvandlet en træt og halvtom ejendom til 20.000 m² nye, næsten fuldt udlejede kontorer med fantastiske miljøer, faciliteter og services, der appellerer til vækstvirksomheder med interesser i Copenhagen Science Citys talrige forsknings- og vidensinstitutioner samt innovative hubs og firmaer," fremhæver Ninna Therkelsen.
Woods Office
Woods Office, startet og drevet af den store nordiske ejendomsudvikler NREP, lancerede i 2021 det første kontorhus og kontorhotel i sit ny office-koncept, Woods Augusthus ved DR-byen på Amager.
I år er åbnet Woods Magnoliahus i Valby og nu også Titanhus på Nørrebro. I december indvies Søborghus, til foråret åbner Nordport i Nordhavn, mens Woods Teglholmsgade i den ny Sydhavn forventes færdigbygget i 2026.
"Ud over miljø- og energioptimering lægger vi stor vægt på at basere vores Woods Offices på genanvendte bygnings-materialer samt at holde skarpeste fokus på indeklima, indretning, akustik og service.
I Titanhus genererer vi et klima og en fleksibilitet, der kan sikre vores lejere de allerbedste arbejdsbetingelser, og som kan støtte op om Science Citys vision om at give plads til endnu flere start-ups," understreger Ninna Therkelsen.
Cph Science City
Copenhagen Science City hører i dag blandt Europas stærkeste innovationsdistrikter med en unik koncentration af højt-uddannede studerende fra hele verden og innovative forsknings- og vidensvirksomheder samt teams i inspirerende co-working fællesskaber og hubs.
Indtil flere af disse vækstvirksomheder og spændende arbejdspladser findes allerede på plads blandt lejerne i Titanhus: Seaborg Technologies, Fauna Smart Technologies, Hyme Energy, Airofit Medico med flere.
"Aktuelt har vi to ledige kontorlejemål tilbage på 941 m² med 62 arbejdspladser hhv. 1.143 m² med plads til 86 arbejds-stationer. Herudover kan tilbyde flex pladser, faste pladser og suiter i vores kontorhotel," siger Ninna Therkelsen.
Det nyrenoverede, faceliftede Woods Titanhus ligger 250 m fra Københavns Universitets ny Niels Bohr Bygning, bare et par minutters gang fra Skjolds Plads Metro og kan desuden tilbyde p-pladser ved ejendommen. ●
Læs mere her:
Woods-office.com: Kontor med omtanke for dig og verden omkring
Woods-office.com: Spændende updated kontorhus i Cph Science District
Lokalebasen.dk: Kontorlejemål i flot gennemrenoveret ejendom på Nørrebro
Copenhagensciencecity.dk: Connect science to business in a thriving innovation community