Story House Egmont åbner op for sit kreative kontor- og mediemiljø

Story House Egmont åbner op for sit kreative kontor- og mediemiljø

14
apr
2023
Steen Uno
Den skandinaviske mediekoncern Egmont åbner dørene til sit spektakulære Story House domicil på Ydre Østerbro og byder nu kreative firmaer og lejere indenfor i det inspirerende kontorhus og livlige mediemiljø.
14
apr
2023
Steen Uno


 

 

 


Story House Egmont på ydre Østerbro åbner nu op for, at andre kreative virksomheder og lejere kan få deres daglige gang i kontorhusets spændende, livlige og inspirerende mediemiljø.

Den store skandinaviske magasin- og mediekoncern inviterer eksterne firmaer indenfor og tilbyder dem at leje op til en halv etage af sit dynamiske mediehus og kreative kontormiljø.

"Corona-pandemien rykkede ved og har forandret arbejdsrytmerne hos langt de fleste kontorvirksomheder. Det øgede antal af hybrid- og hjemmearbejdende ansatte har efterladt mange firmaer med endog ofte betydelig overskudsplads.   

Story House Egmont blandt adskillige andre tager nu konsekvensen af den udvikling ved at prioritere at sætte nyt socialt og kreativt liv til kontorarealerne," siger Lars Westall, partner hos CPH Erhverv, der formidler udlejningen af de knap 100 kontorpladser i Story House Egmont.


Kreativt arbejdsmiljø 

Story House Egmont udlejer et større areal, der kan lejes i sin helhed med op til 100 fuldt møblerede arbejdspladser, eller som kan deles op i indtil fire rummelige, afgrænsede områder med hver 20-30 arbejdspladser.

Alle kontorsektioner er tæt integreret i mediehusets inspirerende og atmosfærefyldte storrumsmiljø. Herudover kan Egmont-husets fælles mødefaciliteter frit bookes.


  



Det naturlige omdrejningspunkt i Story House er det store lyse, indbydende atrium,
som Egmont løbende anvender til foredrag, events, stormøder etc., det samme kan
nye kommende lejere.

 


"Story House Egmont tilbyder den mindre eller mellemstore virksomhed alle tiders chance for at mærke duften og blive del af det smittende kreative arbejdsmiljø, der blomstrer i et travlt kommunikations- og mediehus," siger Lars Westall. 

"Kontorhusets naturlige omdrejningspunkt er det store lyse, indbydende atrium, der løbende benyttes til alt fra foredrag, events, stormøder til daglige fotoshoots og uformelle møder - altsammen faciliteter, som de kommende lejere også vil kunne benytte."


Konfektionsbyen

Egmonts domicilejendom på hjørnet af Strødamvej og Lersø Parkallé er del af den kontorejendom, som i slutningen af 60´erne opførtes som ny topmoderne datacentral for den daværende Landsmandsbanken, i dag Danske Bank.

Forinden havde matriklen huset konfektionsvirksomheden Seidelin. Kbh.s Kommune havde ved udgangen af 40´erne udlagt et industriområde på Lersø Parkallé, hvor en række af den Indre Bys tøjfabrikker blev tilskyndet til at flytte ud.


 



"Story House Egmont tilbyder en enestående chance for at blive del af et smittende
kreativt arbejdsmiljø i et travlt og livligt mediehus," siger 
Lars Westall, CPH Erhverv,
der formidler udlejningen af de ca. 100 kontorstationer på Østerbro..
           

 


Kvarteret fik navnet Konfektionsbyen og bestod fra starten af seks virksomheder med 1.200 medarbejdere. Karakteristik for Konfektionsbyen er, at alle bygninger blev opført i røde mursten.

Efter endt ombygning og renovering kunne Story House Egmont i de første dage af 2016 flytte sit medie- og kontorhus fra Hellerup til nye inspirerende omgivelser i den kendte bankbygning på Strødamvej.


Tæt på alting

"Etagerne i Story House Egmont er indrettet med opholdsområder, kaffestationer, mødelokaler i varierende størrelser. På 2. sal ligger en veldrevet kantine, hvor lejere har mulighed for frokostordning, morgenmad og takeaway til aftensmad.

Øverst frister en stor fælles solrig tagterrasse med en flot udsigt og indrettet med forskellige hyggelige miljøer, hvor der blandt meget andet er mulighed for at arrangere events.

I kælderen findes der et professionelt fitnessgym med et varieret udvalg af træningsmaskiner, bad og omklædning samt et specielt indrettet podcast-rum, der kan bookes til optagelser," fremhæver Lars Westall.


 



Story House Egmont på hjørnet af Strødamvej og Lersø Parkallé er del af bygningen,
der i slutningen af 60´erne opførtes som ny topmoderne datacentral for daværende
Landsmandsbanken, i dag Danske Bank.
 

 


Story House Egmont ligger trafikmæssigt bekvemt placeret med kortere gåafstand til S-togslinjerne på Ryparken Station og Emdrup Station, M3 Cityringen og med få minutters kørsel til motorvejsnettet ved Lyngbyvejen.

I gadeniveau har husets lejere gratis parkering efter først-til-mølle princippet samt praktisk cykelparkering. I kælder-etagen har lejerne endvidere mulighed for tilleje af depot- og lagerrum.  ●

 


Læs mere:
Cpherhverv.dk: Bliv en del af et topkreativt kontormiljø i Story House
Lokalebasen.dk: All inclusive kontorpladser i et spændende miljø
Byensejendom.dk: Egmont flytter i nyt 7.600 kvm stort domicil
Storyhouseegmont.dk: We bring stories to life

 

 

 

 

 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo