Trendiest 2016: Social media = social video

Trendiest 2016: Social media = social video

02
maj
2016
Steen Uno
Videoklip af alle slags og kvaliteter var det altoverskyggende buzzword på og for de sociale medier i 2015 - men ikke desto mindre tyder alting på, at social video vil blive endog endnu ´trendy´ere´ på de populære platforme i 2016.
02
maj
2016
Steen Uno


 

Videoklip spiller ikke blot en forsat større hovedrolle på dine daglige online-skærme - millioner af digitale brugere verden over associerer slet og ret i dag internettet med video.

I en rapport fra 2015 forudser verdens største netværksproducent Cisco, at trafikken på nettet af levende billeder i 2019 vil passere hele 80 procent.

Og eksperterne har nemt ved at enes om, at video-streaming vil stige støt i takt med, at internet-hastighederne fortsat øges.

Allerede i dag er de to streaming-apps Periscope og Meerkat i fuld gang med at manifestere sig som mainstream - og ikke kun for døgnets yngste online-generationer.


5 trendy tips

Om ikke før, så bliver 2016 definitivt året, hvor også din virksomhed - for at få del i øjeblikkets brølende webtrafik - bør, må og skal opprioritere video som værktøj og våben i jeres daglige content marketing og kommunikation.

Magasinet NINEtoFIVE tilbyder dig her fem gode tips til, hvordan dit firma kommer med på den sociale video-bølge med en skræddersyet marketing-strategi:

 

 

1. Beslut firmaets ressourcer

Videoproduktion behøver ikke koste alverden. Undersøgelser viser, at mere end halvdelen af dem, der ser video på nettet, ikke prioriterer den visuelle kvalitet højest. De fleste af dagens smartphones optager videoklip i ganske fin kvalitet - så hvorfor ikke starte her? Læg for eksempel ud med at uploade en lille virksomheds-video om ugen.

2. Fortæl jeres gode historier

Det kan tit være svært at få øje på sine egne gode historier. Få evt. én uden for firmaet til at hjælpe jer med at indkredse dem. Tøv ikke med at spille jeres kort og trumfer fra toppen: En god skarp præsentation, jeres bedste produkter/services, jeres nøglemedarbejder, jeres omtale i pressen, en sjov pointe ved et produkt etc..

3. Keep it short and simple

Det er ikke svært at optage laaange videoklip, men husk: Det er ved ´klippebordet´, at den vigtigste del af arbejdet venter! Kunsten ligger i at kunne prioritere og redigere al dit video-content ned til den helt rigtige form og størrelse, så din ´story´ ses, opleves og lader sig forstå allerbedst mulig. Også på denne bane gør øvelse mester ...

4. Eksponér med strategi

Nøjes ikke med kun at lægge dine videoklip ud på virksomhedens hjemmeside eller på YouTube. Placér dem også strategisk - på måske forskellige tidspunkter - på dit firmas øvrige sociale platforme som Facebook, Twitter, LinkedIn o.a.. Brug videoen til at slå på tromme for et måske kommende firmaarrangement, webinar, produktfremstød etc..

5. Husk at måle og analysere

Tjek og mål på, hvordan dine videoklip performer hos brugerne: På hvilke tidspunkter de typisk ses, hvilke klip der er mest populære, hvilke der gentages osv.. Du kan evt. med fordel koble firmaets sælgerteam på individuelle og dokumenteret engagerede/interesserede brugere. ●
 

 

Læs mere her om social media video:
Derfor skal din virksomhed tænke i video fra nu af
Why Video is the Social Media Trend to Watch in 2016
7 Tips For Launching A Video Marketing Strategy


 

 


 

 

 

 

Søg erhvervslokalerOpret søgeagent
Vores medlemskab
  • Lokalebasen medlemskab logo
  • Lokalebasen medlemskab logo