En virtuel tur gør det muligt for dig som udlejer at fremvise dine lokaler online uden at skulle afsætte tid i din kalender til en fremvisning for en mulig lejer. Potentielle lejere får muligheden for at gå på en online opdagelse og bevæge sig frit rundt i hele dit lejemål, hvilket giver samme oplevelse som et fysisk besøg. Derfor får du muligheden for at starte salgsprocessen med et helt nyt udgangspunkt og et betydeligt skridt tættere på en aftale. Videre henvendelser på fysiske fremvisninger er derfor i høj grad potentielle lejere, der må forventes at have et kendskab til lejemålet gennem deres brug af den virtuelle tur. Med andre ord har det aldrig været nemmere at leje dine lokaler ud gennem færre fremvisninger.
Hos Lokalebasen.dk kan du nu tilknytte en virtuel fremvisning af dit lejemål i 3D, som giver potentielle lejere en interaktiv mulighed for at bevæge sig rundt i lejemålet direkte på Lokalebasen.dk. Dertil kan den potentielle lejer via plantegningen flytte sig rundt mellem etagerne og andre rum, hvis de ønsker at se et specifikt kontor igen. Softwaren leveres af Matterport Spaces, som er den førende leverandør af 3D-teknologi til ejendomsindustrien.
|
Nedenfor kan du se eksempler på en virtuel tur af vores partneres ledige lokaler og få et indblik i, hvad det vil sige at være en moderne udlejer af erhvervslokaler.
Prisen afhænger af ejendommens areal. Via vores samarbejdspartner, tilbyder vi udarbejdelse af virtuelle ture fra 1.795 kr. (eks. moms).
Udfyld kontaktformularen nedenfor og angiv gerne i kommentarfeltet, hvor i landet lejemålet ligger. Herefter kontakter vi dig med et uforpligtende tilbud på en virtuel tur af dit lejemål, som vil blive lavet af vores samarbejdspartner, Matterport Spaces.